Gå tilbage til forumoversigten

Emne: Højskolerne forbløder

Af: Christian B Møllert Jensen

20/02-2004 13:46

#1

I løbet af i år og næste år vil skoleformen opleve et kollaps. 25 skoler vil overleve som vidner om, hvad der var en gang.
Er det det, Folketing og regering vil?

Der har længe været forlydende om, at antallet af højskoler af sparehensyn skulle ned på 60.
I løbet af kort tid er antallet reduceret fra over hundrede til nu 84. Udviklingen fortsætter med uformindsket styrke, og regelen for de resterende er underskud og at reserverne er opbrugte.

Den mest afgørende ændring i vore forudsætninger var nedlæggelsen af Den fri Ungdomsuddannelse, der med et slag fjernede halvdelen af flere skolers elevgrundlag – i sagens natur gik det værst ud over skoler, der satsede på det faglige i sammenhæng med det folkelige.
Højskolernes traditionelle kernegruppe - de unge, der har brug for at finde personlig fodfæste og afklaring - havde nu gennem mange år fået øjnene op for højskolerne og denne vej til højskolerne – og med godt resultat for alle parter. Da den sløjfedes, anlagdes ikke effektive nye.

Er der i regering og Folketing enighed om, at Folkehøjskolerne vitterlig ikke meget længere skal være passende repræsenteret ud over landets egne som en
både lokal og folkelig kraft, ja så er der jo ikke noget at gøre ved det på denne side af et valg. Hvis udviklingen er ved at gå længere end tilsigtet, er det derimod i 11. time for et indgreb.

Man kunne lade Den fri Ungdomsuddannelse genopstå i reformeret udgave, man kunne annullere ”Sofacirkulæret” i lyset af den stigende arbejdsløshed, man kunne lade sig inspirere af den norske højskoleløsning. Mulighederne er mange.



Med venlig hilsen

Christian B M Jensen
Forstander
Herning Højskole




Af: Claus Andersen

20/02-2004 18:11

#2

Helt enig i dine betragtninger og jeg er sikker på "man" er nødt til at opfinde Den fri Ungdomsuddannnelse igen.

Højskole, daghøjskole - vi må ikke slagte "det talte ord" og lad os bevare Grundtvigs tanker især i dagens Informationssamfund. men højskoler pas på med pop-kurser, eksamener osv og måske er fælles fodslaw en god idé. Flere højskoleforstandere har været meget kreative i deres kamp for overlevelse.

Glæder mig det ikke kun er mig der deltager på denne side - tak og god weekend til alle på den smukke Herning Højskole.

Mvh
Claus Andersen





Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!


Emailadresse:  
Adgangskode:

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site