Gå tilbage til forumoversigten

Emne: Glemte overskriften: Rene ord for pengene

Af: Claus Andersen

14/02-2004 12:49

#1



2003 var europæisk handicapår. Handicappet betyder i følge FN tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Læsebesvær og ordblindhed er et alvorligt handicap. OECD’s store læseundersøgelse viser, at cirka 1. million voksne danskere har så svært ved at læse og skrive eller er ordblinde, at de har svært ved at klare hverdagens krav. Nye undersøgelser viser at syv procent af den voksne befolkning, 240.000 danskere, anser sig selv for at være ordblinde. Hver tiende dansker er så dårlig til at læse at de kun forstår enkle tekster, hver tredje danske har problemer, hvis en tekst indeholder mere end to oplysninger. Det gør problemet til Danmarks største skjulte handikap og skaber økonomisk og social ulighed.

Det er svært at leve i Danmark uden at kunne læse og skrive og det er en alvorlig barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Størstedelen af de læse-stavesvage findes blandt de ufaglærte og kortuddannede. Færre får taget den uddannelse, efteruddannelse, der er nødvendig for at klare sig på arbejdsmarkedet. Viden er Danmarks råstof og det er nødvendigt at lære igennem hele livet.

Desværre glemmer politikkerne de læse- stavesvage, når de diskuterer hjælp og tilbud til handicappede. Der er ikke prestige i ”funktionelle analfabeter”. Det ser vi når Kulturminister Brian Mikkelsen fjerner tilskuddet til den frivillige forening KLO, Kultur og Litteratur Orientering for læsehandicappede. Den frivillige forening har én ansat og 40-50 frivillige indlæser. Foreningens formål er at indlæse og udlåne bøger, uddannelsesmateriale, pjecer m.m. til de, der har problemer med at læse trykt tekst og arbejder for, at syns- og læsehandicappede kan orientere sig og være aktiv i arbejds- og samfundslivet. Kulturministeren fjerner, efter 23 år, støtten til dette frivillige arbejde og foreningen er i fare. Hvor skal de læsesvage nu går hen? Hvor skal de læsesvage nu går hen? Regeringen snakker om at styrke specialundervisningen, men det er tomme ord, men heldigvis ord, som de ordblinde ikke kan læse, men i stedet giver dem en ulykkelig tilværelse.

En anden urimelig er IT-hjælpemidler til mennesker med læse- skrivevanskeligheder. Du kan få hjælp, hvis du går på gymnasiet, men hvad hvis du går på produktionsskole eller er arbejdsløs? Får du hjælp til at skrive ansøgninger, CV på Arbejdsformidlingens Jobnet eller søge job direkte på virksomhederne hjemmesider? Computeren er blevet et vigtigt arbejdsredskab med sine muligheder for syntetisk tale, skannerpen, tekstgenkendelse eller få læst teksten på hjemmesider højt.

Flere private virksomheder har indset betydningen og holder læse- skrivekurser og ansatte kan få tilskud til IT-hjælpemidler. At være funktionel analfabet. Ja, det er jo nok ikke noget man har lyst til at indrømme og der er mange psykiske barriere at overvinde. Det er mere legalt at deltage på kurser i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Det er mere legalt at deltage på kurser i forbindelse med arbejde eller uddannelse. På den måde fastholder og opkvalificerer virksomheden sin arbejdskraft. Men har alle denne mulighed? Vores unge, vores børn, vores mange arbejdsløse? Vi ved jo at ordblindhed er arveligt og den rammer hele familien.

Vi må ikke svigte de ordblinde og skrive-læsesvage. Ordblinde er ikke gode venner med ord, så lad os få rene ord for pengene, handling. En handicappolitik, der ikke glemmer den million danskere, der har svært ved at klare kravene i et moderne samfund.





Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!


Emailadresse:  
Adgangskode:

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site